Kvalitet
I mere end 15 år har N&W haft et kvalitetssystem, der lever op til ISO 9001-standarden for design og fremstilling af elektroniske og elektromekaniske salgsautomater, HoReCa-automater og OCS-automater.
Hvad er kvalitetscertificering?
Det er en reference for evalueringen og certificeringen af overensstemmelsen med N&W’s kvalitetsstyringssystem, og den har derfor form af en kontrakt.
N&W bekymrer sig om forbrugernes sikkerhed og foretager derfor en grundig gennemgang af alle produkter, før de bringes på markedet og efterfølgende en konstant kontrol med produktionsprocessen. Derfor er vore produkter IMQ-certificerede. Det italienske kvalitetsinstitut verificerer, at vores produkter lever op til den europæiske lovgivning og sikrer dermed, at alle N&W produkter er sikre og pålidelige. IMQ står for Italian Institute of Quality Mark og har gennem mere end 50 år været defineret som et tredjeparts uafhængigt og autoritativt organ.
IMQ-mærket er en frivillig mærkningsordning, som udstedes af en tredjepart, dvs. IMQ, til producenter, der underkaster deres produkter en gennemgribende test for at afgøre, om de lever op til EU-standarderne og til standarderne iht. den italienske elektrotekniske komité (CEI). Overensstemmelseserklæringen bekræfter, at produktet er fremstillet efter principperne for ’best practice’. Mærkningen er i modsætning til EU-mærkningen ikke obligatorisk for fabrikanten, og de mærkede produkter vil fortsat blive kontrolleret, også efter at de er markedsført, for at verificere, at de stadig er i overensstemmelse med standarden.
IMQ-mærket er anerkendt også uden for Italien på linje med andre nationale mærkningsordninger, der svarer til IMQ.
Den bedste service til vores kunder
Certificeringsstandarden specificerer de funktioner, kvalitetsstyringssystemet skal have for at virksomheden kan levere produkter i overensstemmelse med kundekrav og gældende regulativer og for at øge kundetilfredsheden.
Kundernes behov er blevet en af vores drivkræfter. N&W arbejder konstant på at undersøge nye muligheder og foretage forbedringer i bestræbelserne på at levere den rigtige løsning og den bedste service til kunden.
N&W er tæt på kunden med ideer og produkter, men også med en fremragende før- og eftersalgsservice. Professionel, kommerciel støtte, en assistance- og oplæringsplan, finansielle løsninger og en effektiv reservedelsservice udgør den totale ”pakke”, når man handler med N&W. Her er tale om seriøs professionalisme og pålidelighed på højeste niveau.

